43-årig kvinde satte sig ind i pirattaxa og blev bestjålet
En 43-årig kvinde satte sig torsdag morgen ind i en pirattaxa
Østjyllands Politi har ved flere lejligheder advaret imod, at aarhusianerne benytter sig af pirattaxaer for at komme hjem fra byen.
Nu er der grund til at bringe advarslen igen.
Læs også
En 43-årig kvinde satte sig ved fem-tiden torsdag morgen ind i en pirattaxa fra Aarhus midtby.
Betalingen for turen skulle være, at kvinden betalte for at få lidt benzin på bilen, samt at hun købte en pakke cigaretter til de fire mænd i taxaen.
Læs også
Kvinden mener, at hendes Mastercard er blevet stjålet og hendes pinkode afluret, da hun betalte for benzinen, for hun kan se, at der er blevet hævet et pengebeløb, som hun ikke kan stå inde for.
Bilen var en mørk personbil, og der var fire mænd, der beskrives som i 20’erne og somaliske af udseende, men ellers har Østjyllands Politi ikke meget at gå efter i sagen.
Læs også
I stedet gentager de igen opfordringen til aldrig at tage en pirattaxa.