43-årig får ni års fængsel for opbevaring af amfetamin
En 43-årig mand er fredag blevet idømt ni års fængsel for opbevaring af 13 kilo amfetamin
En 43-årig mand fra Aarhus blev fredag i dømt ni års fængsel ved Retten i Aarhus for at have opbevaret en større mængde stoffer.
Det sker efter længere tids efterforskning hos Østjyllands Politi, der har siddet med sagen siden starten af 2017.
Læs også
Den 43-årige mand blev anholdt den 21. maj, da politiet beslaglagde 13 kilo amfetamin, som manden havde opbevaret med henblik på at sælge det videre.
- Takket være solidt politiarbejde har vi nu fået en stor mængde narkotika fjernet fra gaden og samtidigt fået sat en tydelig markering af, hvor alvorlig en forbrydelse, det er at sælge narkotika i de mængder, siger specialanklager Dorthe Lysgaard i en pressemeddelelse.
Læs også
Den 43-årige mand har anket dommen, som fredag blev afsagt i byretten, derfor skal sagen senere i år tages op i Landsretten.