42-årig familiefar forsvundet

Har været savnet siden torsdag eftermiddag

02:29

1 af 2

Midt - og Vestjyllands Politi efterlyser nu den 42-årige familiefar Kim Erik Hansen, som har været savnet siden torsdag eftermiddag klokken 16:30.

Her talte familien senest i telefon med Kim Erik Hansen, som ifølge Midtjyllands Avis på det tidspunkt fortalte, at han var på vej hjem.

Kim Erik Hansen bor i Silkeborg og arbejder i Ry. Han er dansk af udseende, ca. 185 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, gråsprængt hår.

Han er typisk ubarberet og tatoveret på begge arme og skuldre og på højre skuldreblad med kinesiske motiver med slanger og drager i mørke farver.

Kører i mørk BMW

Kim Erik Hansen er kørende i en personbil - en BMW 325 I, årgang 1992, der er sort/mørkeblå med en del rust ved dørene. Registreringsnummeret er VS 38 702.

Midt - og Vestjyllands Politi opfordrer folk til at kontakte politiet, hvis man ser den forsvundne Kim Erik Hansen.

Øverst på denne side kan du se et tv-indslag om Kim Erik Hansens familie, der håber, at den 42-årige familiefar er i god behold.