41-årig fik tærsk i Grenaa
Politiet eftersøger to gerningsmænd
1. okt 2011, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
En 24-årig mand fra Djursland fremstilles lørdag eftermiddag i et grundlovsforhør sigtet for vold.
Politiet mener, at han sammen med to andre gerningsmænd, som fortsat er på fri fod, overfaldt en 41-årig mand på Bavnehøjvej i Grenaa. Manden blev slået og sparket, og blev efterfølgende kørt til skadestuen til behandling.
Den 24-årige opholdt sig på gerningsstedet, da politiet ankom, men de to andre var stukket af.
Østjyllands Politi hører gerne fra pesoner, der har oplysninger om sagen på telefon 87 31 14 48