40.000 gæster til jazz-koncerter - og nej, de var ikke (alle) gråhårede

Sekretariatsleder for Aarhus Jazz Festival er træt af den gængse fordom om jazzpublikummet.

Jazz og fadøl er ikke en kombination, der kun hører det modne publikum til.

I dag kan Jacob Haugaard fejre 30 års jubillæum som vært for Grøn Koncert.

Læs også Grøn Koncert-vært i 30 år: Her er historien bag Jacobs gakkede tøj

Det er dog ikke kun manden med Danmarks måske mest aarhusianske dialekt, der i år kan fejre netop det jubilæum. Aarhus Jazz Festival har således også 30 år på bagen i 2019.

Sekretariatsleder for Aarhus Jazz Festival, Ilse Vestergaard, har været med til at starte festivalen op.

  - Det er absolut mit hjertebarn, som jeg brænder for og synes hele tiden skal udvikle sig. Det er også derfor, vi hvert år evaluerer og kigger på, hvad vi skal lave af nye initiativer, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Ingen pårørende kom til bisættelsen: Vidste ikke, at Svend-Åge var død

Mellem 40.000 og 50.000 jazz-fans har i den seneste uge været forbi festivalens 380 koncerter i byen, og Ilse Vestergaard er efterhånden lidt træt af fordommen om, at jazz er forbeholdt det gråhårede segment.

- Vi har skudt en pil efter myten om, at det kun er for det grå guld. Vores festival rummer mange genrer, og mange af de små, upcoming navne er også med i festivalen, siger hun.

00:21

Sekretariatsleder Ilse Vestergaard vil formentlig foretrække et andet ord end "støj" til at beskrive lyden af jazz, men...    

Luk video

Børn og jazz er ikke to størrelser, man normalt vil binde sammen, men de små er også med festugen.

- Vi har publikum i alle aldre, og vi laver også børnejazz, og i år har vi fokuseret på børnejazz på Bispetorv, hvor vi har haft børnejazz fem dage om formiddagen. Vi har også børnejazz i Dokk1. Det er for hele familien, og her deltager børnene meget mere aktivt, end hvis det var en almindelig jazzkoncert, siger Ilse Vestergaard.

Læs også Kinesisk familie kører 10.000 kilometer for at se teater i Odder

Mange forbinder særligt genren New Orleans-jazz med modne mennesker, der vipper med tåen, mens de drikker en fadbamse. 

- Den jazz, vi repræsenterer på festivalen, er ikke kun New Orleans-jazz. Det er alt, og når vi har så stor variation, er det fordi, vi lader vores arrangører og medlemmer selv skabe den ramme, de gerne vil have, på deres spillested, siger Ilse Vestergaard.

Det har ikke været svært at spotte unge mennesker til jazzfestival i Aarhus i den forgangne uge. 

Sekretariatslederen kommer til kort på spørgsmålet om, hvad hendes egen yndlingsgenre er. Hun kan dog svare i generelle vendinger. 

- Jazz skal være personlig, og så skal den svinge. Der findes kun to slags jazz, og det er god og dårlig jazz, lyder det.   

Aarhus Jazz Festival er blandt andre støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.

Læs også Mand ramt af vej-raseri: Fulgte efter bilist og slog løs