398 meter Mærsk...
Kæmpe containerskib sejlede forbi Sletterhage Fyr
Et af verdens største containerskibe fra Mærsk sejlede i dag til forbi Sletterhage Fyr på sin tur ind til Aarhus Havn.
Det tip var der mange, der havde fået. Omkring 200 nysgerrige var i dag mødt op ved Sletterhage Fyr for at se kæmpeskibet glide stille forbi kysten.
En af dem var Kasper Preen, der til dagligt arbejder som tømrer i Aarhus.
- Det er jo ikke hver dag, man får mulighed for at se sådan et kæmpe skib forholdsvis tæt på. Der var virkelig mange, der stod og kiggede efter skibet med store kiggerter, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sletterhage Fyr er kendt for at trække mange gæster til, som gerne vil se store skibe fra hele verden, som ligger vejen forbi når de sejler til eller fra Aarhus.
I dag var det så et 398 meter langt Eugen Mærsk, som er verdens største containerskib og kan rumme 11.000 containere.
Øverst på siden kan du se en lille video af skibet, som er optaget af Kasper Preen.