39-årig mand med tyvekoster
Stammer fra stribe af indbrud i Tirstrup og omegn
2. aug 2012, kl. 14:30
Mere end 30 dage gammel
Politiet har fundet adskillige tyvekoster hos en 39-årig mand i Tirstrup.
Ifølge Radio Alfa blev manden anholdt efter et indbrud i et sommerhus i Fuglslev og politiet kunne herefter konstatere en masse tyvekoster hjemme hos den 39-årige mand.
Det drejer sig blandt andet om en masse værktøj, digitalkameraer og smykker, som politiet nu har beslaglagt.
Tyvekosterne stammer fra indbrud, der er begået i Tirstrup og omegn siden januar. Det er primært udehuse, skure, sommerhuse og privat beboelse, der er brudt ind i.
Har man haft indbrud siden januar og bor i omtalte område, er man velkommen til at kontakte lokalpolitiet i Ebeltoft på telefon 87 52 14 48.