38 millioner til århusianske ghettoer
De århusianske boligforeninger får 38 millioner til at bekæmpe sociale problemer i udsatte boligområder.
Et historisk stort beløb på 38 mio. kr. skal styrke den sociale indsats i de udsatte boligområder i Århus.
Pengene kommer fra den såkaldte ghettopulje, og af de 38 mio. kr. kommer de 28,5 mio. kr. fra Landsbyggefonden, 5 mio. kr. er fra de århusianske boligforeninger, mens Århus kommune kommer med de sidste 4,5 mio. kr. fra Århus Kommune.
Pengene skal bruges til at styrke den såkaldt boligsociale indsats i udsatte boligområder som Rosenhøj, Herredsvang og Gellerup.
Men pengene skal også bruges til at forebygge sociale problemer i områder som for eksempel Tilst, Lystrup, Rundhøj og Trige. De er i fare for at udvikle sig til egentlige problemområder, hvis ikke der sættes ind med en effektiv indsats nu, skriver de århusianske boligforeninger i en pressemeddelelse.