36 forsøgspersoner har skiftet bilen ud med el-cykel

Aarhus Kommune gør midtvejsstatus over projektet 'smart mobilitet'

02:19

1 af 2

Vejene i og omkring Aarhus er for tiden fyldt med forsøgspersoner, der skal finde ud af, hvordan man kan lette trængslen i byen ved at få flere til at tage toget, bussen eller cyklen i stedet for bilen.

Tirsdag var det tid til at gøre midtvejsstatus over forsøget. Her fortalte nogle udvalgte pendlere om både de gode og de dårlige erfaringer.

Formålet med projektet 'smart mobilitet' er at indsamle viden om, hvordan man kan ændre borgernes transportvaner og dermed fjerne den massive trafik i midtbyen.

Rasmus Bollerup fra Malling er med i projektet 365 dage på cykel og har sagt ja til at skifte bilen ud med el-cykel. Han har siden april cyklet rundt i stedet for at køre.

- Det var et gammelt ønske om at dyrke mere motion, jeg er far til tre og har svært ved at finde tid. For mig er det én ting, for min familie en anden. Børnene har været godt trætte af deres far, fordi de har været nødt til at gå til skole i stedet for at blive kørt, siger Rasmus Bollerup.

Se hele indslaget om smart mobilitet i videoen ovenfor.