36-årig anholdt efter en stribe indbrud

En 36-årig mand er blevet anholdt efter en række indbrud og et røveri

Foto: Colourbox

En 36-årig mand fremstilles fredag formiddag i Retten i Aarhus sigtet for flere indbrud og et røveri.

Manden er sigtet for at have begået seks indbrud i perioden fra den. 21. august til den 27. august mod flere villaer i Åbyhøj og det centrale Aarhus.

Et af indbruddene, i Åbyhøj, blev til et røveri, da han skubbede til en af beboerne, en 50-årig kvinde, så hun slog hovedet ind i væggen:

- Det var i forbindelse med, at han flygter, og det er så dér, det går hen og bliver et røveri, siger politikommissær Gert Bisgaard.

Manden blev anholdt torsdag klokken 10.11 på sin bopæl i Vildbjerg.:

- Vi har haft en efterforskning i gang og ledt efter manden, siden det første indbrud, og vi får så fat i ham igår, siger Gert Bisgaard.