35-årig fængslet i bombesag
35-årig mand er sigtet for forsøg på manddrab efter nattens bombesprængning i boligblok i Skanderborg.
Den formodede gerningmand til nattens bombesprængning i en boligblok i Ryparken i Skanderborg er nu bag tremmer.
Den 35-årige århusianer blev få timer efter ekslosionen anholdt og sigtet for forsøg på manddrab og for at bringe andres liv i fare. Mandens ekskæreste bor i den opgang, der blev ramt af eksplosionen, og derfor arbejder politiet ud fra en teori om, at bomben var anbragt for at skade hende.
Grundlovsforhøret i byretten i Horsens foregik for lukkede døre. Det skete ifølge TV 2 | ØSTJYLLAND's oplysninger fordi, politiet har en mistanke om, at den 35-årige fik hjælp af en medgerningsmand. Politiet ønsker derfor ikke, at den eventuelle medgerningsmand kan få yderligere informationer om sagens udvikling.
Den voldsomme eksplosion fandt sted klokken 03.37 natten til onsdag og skyldes efter alt at dømme, at der blev placeret en krysantemumbombe i opgangen.
Redningsmandskabet på stedet har konstateret, at der ligger sprængstykker 30 meter fra ejendommen.
- Vi har en formodning om, at der er tale om noget jalousi eller skuffelse over, at forholdet er gået forbi mellem den 35-årige og kvinden i opgangen. Og at det er det, der ligger til grund for bombesprægningen i nat, fortæller politiinspektør Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.
LÆS OGSÅ:
35-årig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13768">35-årig anholdt i bombesag (25/4-2007)
Boligopgang" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13766">Boligopgang sprængt i stykker (25/4-2007)