35-årig sigtes for drab på ekskone: Er far til flere børn

En 35-årig mand, der er varetægtsfængslet for drabet på sin 30-årig ekskone, er far til flere små børn

Kvinden blev stukket ihjel i en lejlighed på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus. Foto: Øxenholt foto/112 news - Ritzau Scanpix

En dommer i Aarhus har mandag valgt at varetægtsfængsle en 35-årig mand i foreløbigt fire uger, oplyser Østjyllands Politi.

Manden er sigtet for med kniv at havde stukket sin 30-årige ekskone til døde i hendes lejlighed i Aarhus. 

Læs også 30-årig kvinde dræbt af knivstik i Aarhus

Manden nægter sig skyldig, men alligevel valgte han ikke at kære kendelsen om fængsling til landsretten.

Det var søndag kort før klokken 18, at Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om et muligt knivstikkeri i en lejlighed på Vilhelm Bergsøes Vej i det vestlige Aarhus.

Politiet afspærrede søndag aften et større område omkring gerningsstedet på Vilhelm Bergsøes Vej. Foto: Øxenholt foto/112 news - Ritzau Scanpix

Havde en tolk ved sin side

Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de fandt den 30-årige kvinde. Hun blev kort efter erklæret død.

De pårørende er blevet underrettet.

Politiet anholdt efterfølgende den 35-årige eksmand, der formodes at stå bag knivdrabet. 

I mandagens grundlovsforhør valgte dommeren at lukke dørene for offentligheden. Typisk sker det af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Læs også Område afspærret: Politiet undersøger et 'mistænkeligt forhold'

Samtidig blev der nedlagt et navneforbud. Ifølge Århus Stiftstidende skete det med henvisning til, at den anholdte har flere små børn.

Hvis hans navn nævnes, vil de kunne blive udsat for en krænkelse.

Ekstra Bladet skriver desuden, at den 35-årige i retsmødet fremstod lettere diffus, og at han ved sin side havde en tolk.

Drabet fandt sted i en lejlighed på Vilhelm Bergsøes Vej i Aarhus. Foto: Google Maps