34-årig mand anholdt for incest
En 34-årig mand fra Randers er fredag blevet anholdt og sigtet for incest.
7. maj 2010, kl. 16:36
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi sigter den 34-årige mand for incest og fremstiller ham i morgen lørdag kl. 10.00 i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Det forventes at retsmødet vil blive afholdt for lukkede døre.
Vicepolitiinspektør Frits Kjeldsen oplyser, at man af hensyn til sagens og den videre efterforskning ikke har yderligere kommentarer til sagen.