34-årig stak af fra eget uheld – sigtet for spirituskørsel
Østjyllands Politi sigter en 34-årig mand for spirituskørsel efter et solouheld
Lørdag eftermiddag kørte en 34-årig mand i grøften på Nørreåvej i Ulstrup.
Manden kom ikke til skade ved uheldet, men han valgte heller ikke at kontakte noget vejhjælp eller lignende efter episoden.
Læs også
Derimod tog den 34-årige mand flugten fra stedet til fods, selv om det kun var hans egen bil, der var impliceret i uheldet, og det viste det sig, at der var en grund til.
Østjyllands Politi samlede nemlig manden op kort efter og indbragte ham til en lægeundersøgelse. Efter lægeundersøgelsen blev det besluttet at sigte manden for spirituskørsel.
Læs også
For at gøre ondt værre var manden heller ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort, og det vil han også blive sigtet for.
Uheldet skete i Ulstrup nær Langå.