34-årig mand død efter sammenstød med bus
En 34-årig mand, der var involveret i trafikuheld fredag morgen, er nu død af sine kvæstelser.
En 34-årig mandlig bilist er død af sine kvæstelser, efter at han fredag morgen kørte ind i en bus nær Horsens.
Der var 18 personer i den bus, han kørte ind i. Buschaufføren brækkede hånden, mens passagerne, hvoraf den yngste var 13 år, slap med skrammer.
Den 34-årige bilist var dog ikke så heldig, og efter nogle dage i 'yderst kritisk tilstand' har han mistet livet.
Den 34-årige mand, der fredag morgen kørte over midterlinjen på Bollervej mellem Horsens og Juelsminde og ramte ind i en bus, døde mandag morgen.
Læs også
Det oplyser Poul Steffensen, der er fungerende vicepolitiinspektør fra Sydøstjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Han har været over midtlinjen, men ikke med hele varebilen. Det, jeg kan sige, er, at han af ukendte årsager kommer over i den modsatte kørebane, hvor han rammer bussen, siger han.
Kender ikke den præcise årsag
Regionalbussen var på vej mod Horsens, da ulykken fandt sted ved 7-tiden fredag morgen.
Der har været forlydender om, at ulykken muligvis skete på grund af solen - at føreren af varevognen kan være blevet blændet.
Læs også
Dette er dog ikke en teori, Sydøstjyllands Politi fredag kan bekræfte.
Det vides endnu ikke, hvornår det nærmere forløb omkring ulykken kan forklares nærmere.
- På nuværende kan jeg ikke sige noget om, hvornår bilinspektøren er færdig med endelige undersøgelser.