33-årig fængslet for drabsforsøg
33-årig mand varetægtsfængslet i forbindelse med drabsforsøg
19. aug 2015, kl. 14:47
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig mand er blevet varetægtsfængslet i såkaldt surrogat i fire uger i forbindelse med et drabsforsøg tirsdag aften .
Se: Stukket ned under bibelaften
Her blev en 27-årig kvinde stukket med en kniv i Indre Mission Ungdom Aarhus' lokaler i Åbyhøj.
Indre Mission har oplyst, at den 33-årige mand er kendt af husets brugere, og derfor kunne politiet natten til onsdag anholde ham, da han var på vej ind på sin bopæl.
Se også: 27-årig kvinde stukket med kniv
Det, at manden er varetægtsfængslet i surrogat, betyder, at han er anbragt på en lukket afdeling under socialforsorgen i stedet for i fængslet.
Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.