33-årig anholdt på banegård

Sigtes for salg af narkotika

En 33-årig afrikansk mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Manden er sigtet for salg af narkotika, da han var i besiddelse af et kvantum kokain, da han i går aftes blev anholdt.

- Politiet foretager anholdelse af ham i går klokken 23.26 på Aarhus Hovedbanegård, siger Mogens Brøndum, politikommissær hos Østjyllands Politi, til TV2 | ØSTJYLLAND.

- Han var lige kommet med toget og stod af i Aarhus. Han blev visiteret på stedet, og i hans rygsæk fandt man et kvantum kokain, fortæller Mogens Brøndum.

Østjyllands Politi vil, i dagens grundlovsforhør, kræve manden varetægtsfængslet.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig