32 har ringet til overgreb-hotline

I kølvandet på Beder-sagen har Århus Kommune oprettet en særlig hotline til pædagoger og forældre. 32 har ringet.

Århus Kommune har oprettet en lang række initiativer, så ulykkelige sager som Beder-sagen, fremover kan undgås. Den sag, hvor en mandlig pædagogmedhjælper misbrugte en række børn i en institution i Beder.

Et af initiativerne er en hotline, hvor forældre og pædagoger kan ringe ind, hvis de mener, at noget er galt i en institution.

Hotlinen blev oprettet i juni 2008 og siden da, har 32 ringet.

Pressekonsulent Henning Mols fra Børn og Unge-forvaltningen i Århus Kommune siger til TV 2 | ØSTJYLLAND, at der er tale om meget forskellige henvendelser.

To af dem har dog først til politianmeldelse. Den ene var om institutionen Skuden Skram på Trøjborg, hvor der var tale om falsk alarm. Den anden var om Hurlumhejhuset i Lystrup. Den sag bliver stadigvæk undersøgt af Østjyllands Politi.