32 fyringer i ældreplejen
Nedskæringer på et ømt område
32 medarbejdere inden for ældreområdet i Randers Kommune har i dag modtaget et brev om, at de kan forvente en fyreseddel. Det sker som konsekvens af næste års budgetforlig.
I første omgang var der ellers lagt op til 75 fyringer, men en række besparelser er efterfølgende blevet droppet.
I Randers Kommune forsøger man at prioritere besparelserne, så de vil opleves så lempelige som muligt.
- Nu må vi stå sammen og prøve at gøre det her så godt som muligt. Vi må prøve at holde lidt færre møder, prøve at bruge lidt mindre tid på dokumentation og så videre og så videre, siger direktør for sundhed og ældre i Randers Kommune Erik Mouritsen.
Afskedigelsen vil for de 32 personer falde om 14 dage ifølge Erik Mouritsen.
Se Erik Mouritsens kommentar til besparelserne i videoen øverst i artiklen.