32-årig røg direkte i fængsel: Havde over ti kilo hash
En 32-årig hashhandler fra Skanderborg indrømmede straks, da politiet bankede på hans dør
En 32-årig mand i Skanderborg gik hurtigt til bekendelse, da politiet sidste fredag bankede på hans dør.
Allerede da manden blev mødt af politiet i døren, viste han dem ulovlige euforiserende stoffer.
- I alt beslaglagde politiet 11,5 kilo hash, skunk og 31 cannabisplanter, siger anklagerfuldmægtig hos Sydøstjyllands Politi, Tobias Engby i en pressemeddelelse.
Læs også
Fandt regnskaber og kontanter
Ud over det store hash-lager fandt politiet 70.000 kroner i kontanter og tre narkoregnskaber.
Ved at gennemgå regnskaberne kunne Sydøstjyllands Politi læse sig frem til, at den 32-årige havde solgt minimum 10,8 kilo hash inden politiets henvendelse.
Den 32-årige blev anholdt og allerede dagen efter - i lørdags - blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens.
Til grundlovsmødet gik manden til bekendelse.
Læs også
Ryk direkte i fængsel
Han fik derfor en straksdom på et års ubetinget fængsel. Hele hans varelager, de 70.000 kroner, regnskaberne og to mobiltelefoner blev beslaglagt.
Han blev også dømt til at betale sagens omkostninger.
- Da der var tale om videreoverdragelse af mere end 22 kilo hash, og manden netop var blevet idømt fængselsstraf på et år, ville anklagemyndigheden have manden varetægtsfængslet efter dom indtil afsoning af fængselsstraffen. Dommeren var enig i, at forholdets grov kræver, at manden ikke er på fri fod, siger Tobias Engby.