31-årig mand mistænkt for Silkeborg-voldtægt sidste år

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt en mand, som man mistænker for at stå bag en voldtægt i oktober

Den 27-årige kvinde blev hevet af cyklen og videre ind i et budskads ved dette busstoppested i Silkeborg. Foto: Google Street View

Foto: Google Maps

1 af 2

Midt- og Vestjyllands Politi er måske kommet tættere på en opklaring af den voldtægt, som en 27-årig kvinde blev udsat for 30. oktober.

I hvert fald har man fredag anholdt en 31-årig mand, som man mistænker for at have begået voldtægten.

Manden er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør, som resulterede i, at han nu er varetægtsfængslet i fire uger. Fængslingen er dog kæret af den mistænkte.

Læs også Nye oplysninger i voldtægtssag: Efterlyser denne mand

Ifølge den 27-årige kvindes forklaring kom hun cyklende ad Ansvej, da hun blev stoppet af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. 

Han hev hende af cyklen og trak hende ind i et buskads.

Senere opdagede en hundelufter den efterladte cykel og kontaktede politiet. Da ordensmagten dukkede op, traf de to mænd, hvoraf den ene - den 24-årige - blev anholdt. 

Læs også Falsk politimand løsladt i sag om voldtægt i Silkeborg

Han blev dog senere løsladt, da der fremkom nye oplysninger i sagen.

Det er uvist, om den nu fængslede 31-årige mand var den anden person, som var til stede den aften.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen.