300 nazi-løbsedler omdelt
DNSB omdelte i går mere end 300 løbesedler i Hasselager ved Århus. Beboerne raser.
14. apr 2009, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
En række beboere i Møllevangen og Frydenlund modtog i påskedagene nazistiske løbesedler i deres postkasser.
- Det er helt uacceptabelt, at almindelige borgere skal ligge postkasse til sådan noget svineri - rent ud sagt. Det er grænseoverskridende, og jeg føler mig krænket på min private sfære. De kan holde deres propaganda og ulækre holdninger fra min postkasse og vores by, siger byrådskandidat Søren Højlund Carlsen (R) til Århus Stiftstidende.
DNSB skriver på deres hjemmeside, at der i alt er delt 300 løbesedler ud i Hasselager.