30-årig mand er død efter knivstikkeri i Aarhus
En 30-årig mand er afgået ved døden efter han var offer for et knivstik i onsdags
En 30-årig mand er afgået ved døden efter et knivstikkeri på Kappelvænget i Aarhus V i onsdags.
Manden blev stukket i hjertet og blev indbragt til sygehuset i kritisk tilstand.
Læs også
I forbindelse med episoden på Kappelvænget blev også en 26-årig stukket med kniv. Han blev ramt i albuen og er ikke i livsfare, men blev opereret for sine skader.
En tredje person, en 24-årig mand, blev slået med et baseballbat, og Østjyllands Politi har anholdt en formodet gerningsmand til den situation, som blev varetægtsfængslet.
Man leder dog stadig efter gerningsmanden til det knivstik, der nu har kostet en 30-årig mand livet.
- Der er ikke noget i vores efterforskning, der ændrer sig. Det går fra at være forsøg på manddrab til at være manddrab, men derudover er der ingen ændring, og vi har ikke yderligere kommentarer, siger vagtchef Martin Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også
Den 30-årige døde ifølge Østjyllands Politi søndag morgen, og de pårørende er underrettet.
Se video øverst i artiklen fra gerningsstedet. Optaget af Local Eyes.