29 stole stjålet fra hotel
Ubudne gæster smadrede rude og stjal stole
22. jul 2015, kl. 22:38
Mere end 30 dage gammel
Ukendte gerningsmænd brød natten til onsdag ind i et hotel med festlokale på Norringholmsvej i Viby i Aarhus.
I tidrummet mellem tirsdag klokken 23.30 og onsdag klokken 09.00 har gerningsmændene smadret en rude ind til en festsal.
På den måde fik de adgang til lokalet, hvor de havde et godt øje til hvide spisebordsstole af mærket Nanna Ditzel.
Tyvene stjal hele 29 af slagsen, fremgår det af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Udover de mange stole har tyvene også snuppet de tilhørende puder til dem.
Tyveriet blev anmeldt til politiet onsdag formiddag klokken 10.46.
Har du oplysninger i sagen kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.