27-årig tilbageholdt i Føtex: Havde peberspray, kniv og hash på sig

En medarbejder i Føtex opdagede, at en ung mand lagde varer ned i sin taske, der lå i indkøbskurven

En 27-årige mand blev tilbageholdt, da han puttede varer ned i sin taske. Politiet fandt dog også kniv, peberspray og hash på ham. Foto: Google Street View

Onsdag eftermiddag blev en 27-årig mand anholdt i Føtex på Dytmærsken i Randers.

Det blev han, fordi han havde stjålet flere varer.

Læs også To kvinder tilbageholdt i IKEA: Snød i selvbetjenings-kassen

En medarbejder i Føtex havde lagt mærke til den 27-årige og hans kæreste, der gik rundt sammen med en taske i indkøbskurven.

Medarbejderen opdagede, at den 27-årige mand lagde flere varer ned i tasken. Da han gik igennem kassen, betalte han kun for de varer, han havde i kurven.

Læs også Netto opruster: Overtager 81 Kiwi-butikker

Manden og hans kæreste blev pågrebet og politiet tilkaldt.

Da betjentene nåede frem, viste det sig, at den 27-årige havde en kniv, en peberspray og en lille pose hash på sig. Han blev derfor sigtet for tyveri, ulovlig våbenbesiddelse og for besiddelse af euforiserende stoffer.

Kæresten slap for videre tiltale, da hun ifølge sig selv og den 27-årige ikke var klar over, at der var stjålne varer i tasken.