26-årig sigtet for pengefalskneri
Ville betale med falske euro
19. dec 2014, kl. 14:05
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi anholdte torsdag en 26-årig mand fra Aarhus, som nu er sigtet for pengefalskneri. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.
Manden forsøgte klokken 13.30 at betale med en falsk pengeseddel på 200 euro i en dagligvarebutik på Silkeborgvej i Aarhus.
Men det gik ikke.
Dem opmærksomme ekspedient opdagede, at pengesedlen var falsk. Derfor blev Østjyllands Politi kontaktet, og manden blev anholdt.
- Det er sjældent, at vi har sager med pengefalskneri, og der er ikke nogen grund til at tro, at der er mange falske sedler i omløb, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.
Den 26-årige skal fremstilles i grundlovsforhør i dag, fredag ved Retten i Aarhus.