Slynget ud af bilen: 26-årig død i trafikulykke
En 26-årig mand mistede livet i en trafikulykke, der skete natten til lørdag
Natten til lørdag døde en 26-årig mand i en trafikulykke.
Ulykken skete kort efter klokken to på Skanderborgvej ved Hinnerup. Den 26-årige mand var passager i en bil, hvor en 23-årig mand sad bag rattet.
Føreren af bilen mistede på et tidspunkt herredømmet over bilen.
Læs også
-Den 23-årige mister herredømmet i lang venstrekurve. Vi går ud fra, at han har kørt med høj hastighed. Han kører ud i grøften og rammer en bro, der er lagt til landbrugsmaskiner, siger Peter Tolstrup, der er vagtchef ved Østjyllands Politi.
Her efter bliver både fører og passager bliver slynget ud af bilen.
Den 23-årige var ved bevidsthed, da ambulancen kom frem, og er stadig indlagt på sygehuset lørdag.
Men den 26-årige blev erklæret død på ulykkesstedet. De pårørende er underrettet.