250.000 kroner til kamp mod mågerne i Horsens

Måger er et stadigt stigende problem i Horsens, men nu gør kommunen noget ved plagen.

Et enigt Horsens Byråd har besluttet at afsætte et stort ekstra beløb til skadedyrsbekæmpelse i 2018. Pengene målrettes mågerne

I denne uge vedtog lokalpolitikerne i Horsens budgettet for 2018, og blandt de mest bemærkelsesværdige investeringer er billige buskort til pensionister og så en øget indsats mod mågeplagen i det centrale Horsens.

Gennem en længere periode har det nemlig været et stigende problem med mange måger i Horsens. I februar kunne vi således fortælle, at Teaterhotellet var begyndt at udlevere ørepropper til gæsterne. Men nu skal problemet altså løses.

Læs også Falken Knirke går til kamp mod forstyrrende måger

- Sidste år fik jeg – med noget kamp – skrevet en hensigtserklæring om at holde øje med plagen ind i budgettet for i år. Nu har det vist sig, at det er en stigende problem, så der sættes 250.000 kr. af i 2018 til bekæmpelse af de mange måger, siger medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune, Dan Ingemann Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Samtidig har man anerkendt mågen som et skadedyr, og derfor bliver mågerne en del af skadedyrsbekæmpelsen i kommunen.

På en af vores høje bygninger er der blevet observeret op til 45 måger.

Dan Ingemann Jensen, politiker

Fjerne reder og æg

- Jeg er til daglig skoleleder på en katolsk skole i Horsens Centrum, og her oplever vi især i ynglesæsonen i foråret udfordringerne med mågerne. På en af vores høje bygninger er der blevet observeret op til 45 måger, fortæller Dan Ingemann Jensen.

Onsdag diskuterede Teknik- og Miljøudvalget så, hvordan de mange penge bedst bruges i kampen mod mågerne.

Læs også Sej kamp om mågebekæmpelse: Inger overvejede at flytte

- Først og fremmest skal vi som kommune regulere bestanden på vores kommunale bygninger som skoler og kulturinstitutioner. Vi fjerner rederne og æg, og på den måde jager vi mågerne ud af byen, siger politikeren og fortsætter:

- Derudover er der hjælp på vej til de private om, hvordan de gør og eksempelvis regulerer af flere omgange i foråret.

Dan Ingemann Jensen siger desuden, at Horsens Kommune nu søger om permanent tilladelse til at regulere i byzonen – en tilladelse alle ellers skulle søge fra gang til gang.

02:02

Her kan du se mere til, hvordan mågerne plager det centrale Horsens. 

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig