25.000 har købt finale-billetter
Håber på at sætte verdensrekord, når AG Købehavn møder BSV i Parken
8. maj 2011, kl. 21:34
Mere end 30 dage gammel
Salget til den anden finalekamp om herrernes DM-guld i håndbold har nu rundet 25.000, oplyser AG København, der håber at 34.000 ind i Parken den 21. maj, når Bjerringbro-Silkeborg kommer på besøg.
- Det er overvældende. Vi arbejder stenhårdt på at få Parken fyldt til sidste plads, og lige nu ser det ud til, at vi kan nå det, siger klubbens direktør, Søren Colding.
Hvis AG København sælger de 34.000 billetter, vil det i givet fald være verdensrekord. Den nuværende indehaves af den tyske Lemgo, som i Bundesligaen arrangerede en håndboldkamp mod THW Kiel, som 30.000 tilskuere overværede.
Bjerringbro-Silkeborg er vært for det første finaleopgør i næste weekend.