250 mio. kr til partikelterapi

Bidrag giver kræftsyge nyt håb

Med et yderst generøst bidrag har A.P.Møller fonden givet kræftsyge børn og voksne nyt håb og videnskaben nye muligheder for at forske i behandlingen af kræft.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal meddelte tidligere i dag, at fonden har besluttet at bidrage med 250 mio. kr. til opførelsen af en partikelaccelerator på Aarhus Universitetshospital. Det oplyser Region Midtjylland i en meddelelse.

- Vi er taknemmelige for, at A.P. Møllerfonden så kontant bakker op bag kampen mod kræft. Og jeg vil gerne kvittere for det meget kompetente samarbejde i forbindelse med behandlingen af ansøgningen, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S).

De 250 mio. kr. fra fonden skal ses i sammenhæng med de 275 mio. kr., som staten for nyligt bevilgede i forbindelse med finansloven.

Hvor traditionel strålebehandling ikke kan undgå at skade nærliggende sundt væv, kan partikelacceleratoren bestråle kræftramte områder så præcist, at skadevirkningerne bliver minimale.

Partikelacceleratoren er derfor i særlig grad godt nyt for børn med kræft i f.eks. hovedet.

Danmarks center for partikelterapi

- Fonden har med generøsitet gjort det muligt at realisere en visionær plan for et nationalt center for partikelterapi i absolut verdensklasse. Vi ser frem til at arbejde sammen med fondens kompetente repræsentanter om den konkrete udmøntning af donationen, som bliver et unikt tilbud til danskerne, siger Bent Hansen.

Aarhus Universitetshospital har allerede gennem nogen tid opereret med et såkaldt "virtuelt protoncenter", der arbejder med planlægning af behandlinger med partikelterapi. Disse erfaringer vil kunne overføres direkte til det nationale center.

- Med to store bevillinger fra A.P. Møller-fonden og finansloven er vi sikret, at partikelanlægget bliver i etableret i Aarhus. Vi er fortsat i kontakt med andre fonde og arbejder på yderligere finansiering. Men uanset resultatet heraf har de to meget store bevillinger givet sikkerhed for projektet, siger Bent Hansen.

- Projektorganisationen er på plads, og vi sætter nu fuld speed på, så de første patienter kan blive behandlet i 2017 uden yderligere unødvendig forsinkelse, siger Bent Hansen.