2,5 ton kopi-knive skal destrueres
En godsejer fra Skanderborg skal betale regningen, når tusindvis af knive, der ligner Global-knivene for meget, skal destrueres.
Godsejeren Gorm Lokdam, der ejer Sofiendal Gods i Veng ved Skanderborg, skal ødelægge 2,5 ton knive, som han har importeret fra Kina.
Det er efterhånden flere år siden, at godsejeren fik knivene til landet, men de kom ikke længere end Århus Havn, hvor de blev opdaget under en rutinekontrol, oplyser DR Østjylland.
Knivene havde navnet Royal Classic - det samme navn som mandens fem slotshoteller - men de lignede firmaet Rosendahls kendte Global-knive til forveksling og blev derfor konfiskeret.
Nu har Sø- og Handelsrettens så vurderet, at ophavsretten er blevet overtrådt, og derfor skal de næsten 9.000 knive nu destrueres.
Når det sker, vil en repræsentant fra firmaet Rosendahl være til stede for at kontrollere, at de rent faktisk foregår, og sidst men ikke mindst skal godsejeren også udstede en check på 200.000 kroner til firmaet.