25-årig efterlyst
Østjyllands Politi og familie efterlyser 25-årige Nico Toet i Studstrup og Skødstrup-området.
29. maj 2009, kl. 10:33
Mere end 30 dage gammel
Siden den 25-årige Nico Toet skrev en afskedslignende besked til en bekendt pr. sms, har hverken venner eller familie hørt fra ham.
Derfor beder familien nu gennem Østjyllands Politi offentligheden om at hjælpe. Hvis du bor i Studstrup eller Skødstrup-området, er der en mulighed for, at du har set ham.
Østjyllands Politi har gennemført en eftersøgning i området, men søgningen med hunde og helikopter har ikke givet resultat.
Nico Toet er 190-200 cm høj, og han har langt rødt hår, som er samlet i en hestehale.
Hvis du har set ham eller ved, hvor han er, kan du ringe til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48.