25 år med "Hjem til Aarhus"
Festuge-direktøren skrev teksten til hit
På søndag fejrer Aarhus-gruppen På Slaget 12 sit 25 års jubilæum med sangen "Hjem til Aarhus", der er blevet en slags kendingsmelodi for den østjyske hovedstad.
"Hjem til Aarhus" var et af numrene på gruppens første album, der udkom 23. oktober 1986, og teksten er skrevet af den nuværende aarhusianske festuge-direktør Jens Folmer Jepsen.
Jubilæet fejres, hvor det hele begyndte i Vestergade 58. "Hjem til Aarhus" skulle vise sig ikke at blive et såkaldt "One hit Wonder", og derfor kan gruppen markere jubilæet med udgivelsen af et dobbelt-album med 35 sange inklusive den aldrig tidligere udgivne engelsksprogede version af "Hjem til Århus" - "Back to Nashville" - der tilbage i '87 blev præsenteret for den amerikanske pladeselskabs-legende Clive Davis i forsøget på at opnå en international pladekontrakt.
Ud over "Hjem til Aarhus", har sange som "Ude på det blå ocean", "Ta' kæresten i hånden", "Jeg elsker dig som vinden blæser" og "Katolske Kys" været store succes?er for gruppen, der har solgt 1 mio. album og stadig spiller 60-80 koncerter om året.
.