25-årig mand overfaldet og stukket med kniv

Østjyllands Politi leder efter fire-seks personer efter et knivoverfald

Genrefoto. Foto: Colourbox

En 25-årig mand blev kort før klokken 21.00 i aftes stukket med en kniv i balle og lår på Kalmargade i Aarhus.

Manden blev opsøgt af en gruppe på fire-seks personer – nogle han kender perifært. De stak ham med kniven og forlod stedet i løb. 

Læs også 26-årig tiltalt for at lade sig hverve som IS-kriger

Den 25-årige mand blev indlagt på hospitalet, men er udenfor livsfare.

Siden den forurettede mand kender gerningsmændene, kan man måske tænke, at det er en formsag for politiet at få dem anholdt, men det er ikke tilfældet.  

Læs også Indbrud på hospital: Politiet advarer mod livsfarligt medicin

Ham, der er forurettet, ved hvem nogle af gerningsmændene er, men han ønsker ikke at bidrage til politiets efterforskning, siger kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiet oplyser, at der efter alt at dømme ikke er tale om en banderelateret episode.