Khader afviser rygter
Har ikke planer om politisk comeback i øjeblikket
Rygterne har i dag svirret omkring den tidligere konservative folketingspolitiker Naser Khader.
Flere politikere fra Christiansborg har i dag uafhængigt af hinanden fortalt TV 2 | ØSTJYLLAND, at Naser Khader kan være klar til at stille til at vende tilbage til politik.
Se også: Rygte: Khader jagter comeback
Det skulle ifølge rygterne ske ved, at han bliver opstillet i Østjyllands Storkreds med håbet om at blive valgt ind i Folketinget ved det kommende valg.
Naser Khader afviser her til eftermiddag rygterne om comeback og fortæller, at det ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt. I en sms til Ritzau skriver han:
- Jeg har på nuværende tidspunkt ingen planer om at komme tilbage til dansk politik, lyder det fra Naser Khader.
Naser Khader valgte i 2011 at forlade dansk politik og er i dag ansat som Senior Fellow hos Hudson Institute i Washington.