24 timers vejfest
Landsby fester hele døgnet rundt
Klokken 15 lørdag eftermiddag blev 24 timers løbet Le Mans skudt i gang, men også i Auning kan man godt være med.
Her bliver der lige nu afholdt Danmark største vejfest, som er en fejring af, at hovedvejen mellem Randers og Grenå fylder 150 år i år.
Hovedvejen går nemlig gennem Auning og er en vigtig forbindelse for beboerne, når det kommer til, at kunne bevæge sig rundt i Østjylland.
Bag festen står lokale kræfter, der har fået sponsorater fra lokale virksomheder og kommunen til at afvikle festlighederne.
Henning Millard er pensionist og initiativtager bag den store fejring. En fejring, der blandt andet skal være med til at skabe sammenhold i Auning.
- Det er en mega stor fest! Det har vi set frem til hele året. Vi har forberedt os i rigtig lang tid, siger Henning Millard til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Folk kommer til at lære hinanden at kende på nye måder.
Hele hovedvejen er i spærret i 24 timer, og butikkerne i Auning holder åbent hele døgnet. Derudover er der blandt andet fodboldturnering og så selvfølgelig et 24 timers go-kart-løb.
Se et tv-indslag fra den festglade by øverst på siden.