24-årig mand fængslet efter trusler med gevær
Politiet anholdt en mand i Randers, efter at han havde truet to mænd med et gevær
28. nov 2016, kl. 18:50
Mere end 30 dage gammel
En 24-årig mand, der søndag truede to personer med et gevær, er blevet varetægtsfængslet i surrogat efter et grundlovsforhør mandag.
Læs også
Mand truede to personer med et gevær
Østjyllands Politi måtte søndag rykke ud til nogle plejeboliger ved Center Møllevang på Garnisonsvej i Nordbyen i Randers, efter at den 24-årige mand, som er beboer på stedet, havde truet to vagter på livet med et gevær.
Manden blev efterfølgende anholdt uden dramatik. Ved en efterfølgende ransagning af mandens lejlighed fandt politiet en række våben, blandt andet luftgeværer og stikvåben.
Læs også
Kvinde dræbt i ulykke på minkfarm
Den 24-årige mand skal indtil videre sidde varetægtsfængslet indtil den 24. december.