24-årig anholdt og sigtet for 31 indbrud i samme område

En 24-årig mand er anholdt og mistænkes for at stå bag 31 indbrud begået i et sommerhusområde ved Grenaa

I løbet af oktober blev der begået 31 indbrud i et sommerhusområde syd for Grenaa. Nu er en 24-årig mand anholdt og sigtet i sagen. Genrefoto.

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for at have begået 31 indbrud.

De mange indbrud er alle begået i et sommerhusområde syd for Grenaa i løbet af oktober.

Læs også Indbrudsbølge hærger: Poul fik endevendt sit hjem

- Det er et område, vi har haft stor fokus på efter de mange indbrud, som lignede hinanden i fremgangsmåde, siger Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

Indbruddene er ifølge Østjyllands Politi begået i løbet af oktober i et sommerhusområde på Hasselvej, Poppelvej, Østre Skovvej og Granvej.

Politiets efterforskning førte søndag til, at den 24-årige mand, der er kendt af politiet i forvejen, blev anholdt i sit hjem i Grenaa.

Fandt tyvekoster i mandens hjem

- Anholdelsen foregik stille og roligt, og vi fandt adskillige koster i hans hjem. Der er flere af de ting, som er ret specielle, og de passer meget godt med nogle af de ting, der er stjålet ved indbruddene, siger Jakob Christiansen.

02:42

VIDEO: Hans Peter de Place fra Det Kriminalpræventive Råd fortæller, hvad man blandt andet kan gøre for at forebygge indbrud. Videon er fra den 25. oktober.

Luk video

Ved et grundlovsforhør mandag i Randers blev den 24-årige varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig, men han kærede ikke kendelsen.

Hvis man hører til dem, der har haft indbrud i det pågældende område og har anmeldt det, hører man fra politiet, hvis nogle af ens ting er blandt de tyvekoster, der er fundet i sagen.

Gode råd til at holde tyven for døren

Indbrudsbølge i Silkeborg

Det er ikke kun i Grenaa-området, at der har været mange indbrud den seneste tid. 

For et par uger siden var Midt- og Vestjyllands Politi ude i medierne og advare om, at der var en stor indbrudsbølge i Silkeborg-området. i perioden fra 1. august og frem til slut oktober var der anmeldt ikke færre end 212 indbrud i området, hvoraf 159 af dem var i private boliger.

Læs også Hvor stor risiko er der for indbrud på din adresse: Få et overblik

- Vi har sat en gruppe på, som laver en større efterforskning. Vi har fået fængslet to indbrudstyve de sidste 14 dage. Det er utryghedsskabende for alle, og derfor laver vi en større indsats mod det, sagde Bent Riber Nielsen, der er leder af efterforskningssektionen ved Politiet i Silkeborg, i slutningen af oktober måned.

02:11

VIDEO: Poul Henrik Søgaard er en af dem fra Silkeborg-området, der tidligere i år blev ramt af indbrud. Det kan du se mere om her. Videoen er fra den 25. oktober.

Luk video

Forklaringen på den noget kedelige trend i Silkeborg er svær at slå fast, men Bent Riber Nielsen havde et bud. 

- Det er svært at sige hvorfor, men Silkeborg er blevet en del af motorvejsnettet, og traditionelt er det jo en måde, de lettere kan komme væk på. Vi har bestemt også nogle lokale, der laver noget, men vi har mange udefra, der kommer, sagde efterforskningslederen i oktober måned.