Debat: Vi har et alvorligt problem
FOA-formand om frivilliges arbejdsopgaver
Det er kommet for vidt med omfanget af frivilliges opgaver, og der er områder hvor frivillige ganske enkelt ikke magter, de opgaver, de får, lyder det torsdag aften fra FOA-formand Kirsten Normann Andersen, da hun mødte Jette Skive, der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, i en debat på TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det som kommunerne har gang i lige nu, det kan jeg simpelthen ikke se er frivilligt arbejde. Det er organiseret arbejdet og det har ikke noget at gøre med frivilligt arbejde - det er ulønnet arbejdskraft, siger FOA-formand Kirsten Normann Andersen
Aarhus Kommune har i dag 2600 frivillige, der især står for det sociale arbejde med de ældre borgere. Det er kommunen, der blandt andet kooerdinere og organiserer arbejdet.
- De udfører ikke arbejde, som kunne eller skulle have været lønnet. Hvis der er nogen, der bliver syge til for eksempel et arrangement, så er det jo fantastisk heldigt, at man har et korps, hvor der er en anden, der kan tage over. Vi ikke have 2600 mennesker, der kommer frivilligt, uden at have snor i dem, siger rådmand Jette Skive.
Frivillige bryder tavshedspligt
FOA-formanden bekymring går både i retning af af den beskæftigelse, som de frivillige tager fra det uddannede personale men i særdeleshed også i forhold til de ældres ve og vel.
- Vi ser eksempler på at frivillige har svært ved at overholde deres tavshedspligt og kommer til at tale sammen om "at den pårørende kunne have sørge for osv", siger Kirsten Norman Andersen.
Hos Aarhus Kommune mener man imidlertid ikke, at hverken omfanget eller de frivilliges opgaver er over grænsen.
Se debatten i klippet øverst i artiklen.