23 lægesvar blev sendt forkert
Kræftundersøgelser endte hos fremmede
23 kvinders svar på undersøgelse for livmoderhalskræft samt personernes CPR-nummer er blevet sendt ud til de forkerte af Region Midtjylland, skriver Politken.dk
- Vi beklager dybt, at personlige oplysninger på denne måde er blevet sendt til forkerte personer. Vi ser på det med den største alvor, og vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kan ske igen, siger sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen til politiken.dk.
Det er en papirbesparende printer, som sendte svarerne fra undersøgelserne ud. 23 kvinder fik svar på deres egne prøver, men i deres brev var der også svar fra undersøgelse, CPR-nummer og adresse på en anden borger.
De involverede personer er alle blevet kontaktet af Region Midtjylland.