23-årig slog tre mænd ned på bodega i Aarhus
En uoverensstemmelse på en bodega i Aarhus førte til, at en 23-årig mand natten til tirsdag slog tre mænd på henholdsvis 23-og 24 år i ansigtet. Gerningsmanden blev efterfølgende tilbageholdt af en dørmand på stedet indtil politiet ankom.
SE OGSÅ: Forsøgte at stjæle gravko, men blev stoppet af håndværkere
- Det har indtil videre været svært for os at fastlægge, hvad der er gået forud for det. Derfor skal vi nu kigge videooptagelser igennem for at se, om det er et umotiveret overfald eller om der har været uoverensstemmelser inden, siger politiassistent ved Østjyllands Politi, Marianne Morgen til tv2oj.dk.
SE OGSÅ: Tyv nuppet af politihund og fængslet
De tre mænd pådrog sig flere skader som følge af slagene i ansigtet. Den 23 årige blev efter episoden anholdt og sigtet.
Hændelsen fandt sted ved Åboulevarden i det centrale Aarhus.