23-årig mand fængslet for at slå mand med flaske
Natten til søndag udviklede en uoverensstemmelse mellem to mænd sig meget voldsomt. Den ene part blev i dag fængslet i fire uger
26. feb 2017, kl. 14:00
Mere end 30 dage gammel
Fire uger bag tremmer. Det er de hårde kendsgerninger for en 23-årig mand, efter at han i nat slog en 34-årig mand med en flaske og tildelte ham flere knytnæveslag foran et værtshus på Klostertorvet i det centrale Aarhus.
- Hvad de helt præcist er blevet uvenner over, ved vi ikke, men nu er den unge mand fængslet i fire uger, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Bo Christensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Læs også
Mand fra Horsens-området kørte ind i skur og omkom
Det 34-årige offer slap fra overfaldet med mindre skrammer.
- Han har ingen alvorlige skader, siger Bo Christensen.