23-årig mand amok på bier bar i Randers

Ung mand slog på tæven, efter at spiritusflaske væltede på værtshus

Foto: Google Street View / Colourbox

Foto: Google Maps

1 af 2

Et simpelt skænderi over en væltet flaske spiritus var natten til lørdag årsag til et slagsmål på et værtshus i Randers.

Ifølge Østjyllands Politi tildelte en 23-årig mand kort før kl. 02 en anden værtshusgæst to knytnæveslag på højre side af hovedet på Zwei Grosse Bier Bar i Storegade.

Politiet ankom til værtshuset kort efter. Den 23-årige blev derefter anholdt og sigtet for vold. 

Læs også 14-årig overfaldet - og det hele blev filmet med telefon

- Der opstod en batalje på værtshuset. Den ene hævdede, at den anden havde væltet en flaske spiritus, og derefter eskalerede det, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Klaus Møller til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Manden, der blev udsat for vold, er 24 år gammel. Han kom ikke alvorligt til skade, fastslår politiets vagtchef.