22 millioner kroner: Jyllands dyreste hus er solgt

En kun tre år gammel villa i Risskov er det hidtil dyreste hus, der er solgt i Jylland i år

Villaen på Sejrs Alle er bygget i 2015. Foto: Lokalt Liebhaveri

Huset ligger helt ud til vandet i Risskov og er udstyret med både vinrum og sauna.

Ejendommen blev sat til salg sidste år til den nette sum af 24,9 millioner kroner, men blev i foråret sat et par millioner ned og nu i sommer altså solgt til 22 millioner kroner.

Læs også Frem med bålfadet: Afbrændingsforbud ophæves i hele Østjylland

- Når nogle af de helt tunge ejendomme kommer til salg, aktiverer det nogle mennesker, som ikke nødvendigvis stod og skulle flytte, men som gerne vil have lige præcis den ejendom, fortæller Jesper Holm, der er indehaver af Lokalt Liebhaveri, som stod for salget af villaen.

Lystbetonet køb

Og hvem er det så, der køber millionvillaer, som den til 22 millioner kroner. Ifølge mæglerne ved Lokalt Liebhaveri er det i mange tilfælde mennesker, som allerede har et udmærket sted at bo, men som bliver fristet, når noget nyt kommer til salg. 

Læs også 26-årig kvinde sigtet: Solgte fiktive varer på DBA for 20.000 kr.

- Det er ofte folk, som bor godt i forvejen, men som måske godt kunne tænke sig at prøve at bo i første række til vandet, lyder det fra Jesper Holm fra Lokalt Liebhaveri.

- Det er ofte mennesker, som har nogle muligheder, når så drømmeboligen kommer til salg. Derfor er det ofte lystbetonede køb.  

Villaen, der er Jyllands hidtil dyrest solgte i år, ligger på Sejrs Alle helt ned til vandet i Risskov.  Foto: Google Maps

Jyllands dyreste hus

Villaen, som har adresse på Sejrs Allé 40, er ifølge Boliga den dyreste villa, der er solgt i Jylland i år. Og netop Aarhus sidder tungt på toppen af de jyske boligpriser.

I første kvartal 2018 blev husene i Aarhus Kommune i gennemsnit solgt for 23.319 kroner pr. kvadratmeter, mens Skanderborg er den kommune i Jylland, hvor kvadratmeterpriserne er næsthøjest.

Her er husene nemlig gået for 17.200 kroner pr. kvadratmeter i første kvartal. Det viser tal fra Boliga.dk

Læs også Ulven er kommet til Østjylland: Har tilbragt sommeren på Djursland