22-årig sigtet for Hasselager-drab

En udviklingshæmmet fra Århus er i dag blevet sigtet for at have slået anden udviklingshæmmet mand ihjel i Hasselager.

En mand på 22 er i dag som den eneste blevet sigtet for vold med døden til følge. Sigtelsen fandt sted i forbindelse med et lukket grundlovsforhør.

Både anklager og forsvarer ønskede grundlovsforhøret skulle ske for lukkede døre. Primært fordi den anklagede ellers ikke ville udtale sig, men også fordi efterforskningen endnu ikke er færdig.

I går blev i alt fire personer anholdt, men politiet sigter altså kun den 22-årige. Manden er foreløbigt fængslet frem til den 18. december.