22-årig fange fortsat på flugt

Den 22-årige mand, der i går aftes flygtede fra Psykiatrisk Hospital i Risskov, er stadig på fri fod, oplyser politiet.

Politiet leder fortsat efter den 22-årige Miki Philip Rasmussen, som flygtede fra retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Her sad han varetægtsfængslet for et farligt røveri, men i går lykkedes det ham altså, med hjælp af en anden indsat på afdelingen, at flygte.

Miki Philip Rasmussen er 176 cm høj, almindelig af bygning og har blondt hår. Han var iført kondisko og en sweatshirt med tryk på maven, da han tog flugten fra hospitalet.