Hans var menneskesky: Nu vil han hjælpe andre unge

22-årige Hans Madsen har kæmpet med at være tilbageholden og sky. Med hjælp er han kommet ud på den anden side, og nu vil han selv hjælpe andre unge.

22-årige Hans Madsen har kæmpet med at være genert, tilbageholden og til tider menneskesky. Rådgivningstilbuddet Headspace har hjulpet ham videre.

Kæresteproblemer, lavt selvværd og sygdom er ikke altid lige rart at tale med sine nærmeste om.

Derfor kan det være rart for unge at komme et sted, hvor man ikke kender personerne på forhånd.

Det kender 22-årige Hans Madsen fra Horsens alt til. Han har i mange år kæmpet med at være tilbageholden over for andre mennesker. I perioder har det fyldt så meget, at det har haft store konsekvenser for ham.

Læs også Sidsels mor drak sig ihjel: Nu vil hun hjælpe andre

- Jeg havde svært ved at finde et sted at arbejde, fordi jeg har det med at være utrolig genert og nogle gange lidt menneskesky. Jeg var ved at blive smidt ud hjemmefra og havde det ikke særlig godt overhovedet, så jeg havde rigtig mange frustrationer at tænke på, siger Hans Madsen, der er tidligere bruger af Headspace Horsens.

For at gøre noget ved problemet henvendte han sig til Headspace Horsens, som et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år.

 I dag har Hans Madsen fået den hjælp, som han havde brug for.

02:12

VIDEO: Rådgivningen hos Headspace Horsens har hjulpet Hans Madsen så meget, at han drømmer om at blive frivillig og hjælpe andre unge videre på samme måde, som han selv fik hjælp. 

Luk video

- Jeg fik noget mere socialt i min hverdag, jeg fik hjælp til ansøgninger og kontakt til firmaer og sådan nogle ting, siger Hans Madsen.

Nu har Hans Madsen fået et arbejde, og det har også givet ham mod på selv at blive frivillig.

- Det er en dejlig følelse at hjælpe andre, snakke med unge, bare være social og tage samtalerne, siger Hans Madsen.

Populær som aldrig før

Hans Madsen er langt fra det eneste unge menneske, der har brug for at tale om sine problemer med udefrakommende.

Jeg blev frivillig i Headspace, fordi jeg rigtig gerne ville gøre en forskel og gøre noget for andre.

Tilde Byrialsen, frivillig, Headspace Horsens

Den seneste tid har rådgivningstilbuddet Headspace i Horsens fået så mange henvendelser, at de nu søger flere frivillige, som kan være der for de unge, der har brug for hjælp.

Det er nemlig stort set kun frivillige, der hjælper og snakker med de unge. Én af dem er Tilde Byrialsen, der har hjulpet til i to år.

- Jeg blev frivillig i Headspace, fordi jeg rigtig gerne ville gøre en forskel og gøre noget for andre. Det giver helt vildt meget mening, at jeg kan være med til det. Vi er her, fordi vi brænder for det, og det er ligesom den valuta, vi får for vores arbejdskraft, så det er helt vildt inspirerende i sig selv, siger Tilde Byrialsen, der er frivillig hos Headspace i Horsens.

Tilde Byrialsen er frivillig hos Rådgivningstilbuddet Headspace. Her taler hun med unge om deres problemer.

Tilde Byrialsen er langt fra den eneste frivillige hos Headspace i Horsens. De er i alt 32, men de kunne godt tænke sig at komme op på omkring 45 frivillige.

I løbet af den seneste tid har foreningen nemlig fået otte nye ansøgninger, men de er ikke nok frivillige.

- Vi er meget heldige, at mange unge går forbi Headspace Horsens og spørger, om der er nogen, de kan komme ind og tale med, så på den måde er der flere unge i Horsens, der kommer ind og har samtaler med vores frivillige, siger Elsebeth Kørvel, der er ungerådgiver hos Headspace i Horsens.

Læs også Gymnasieelever lærer om ulovlige delinger af videoer

Headspace har 18 afdelinger i Danmark, men centeret i Horsens er det eneste her i Østjylland.

Hvis man ønsker at blive frivillig, kan man blive det på Headspace' hjemmesiden.

Headspace Horsens er blevet så populær, at de nu søger op til 15 nye frivillige.