22-årig slog medindsat flere gange i hovedet med jernrør

Statsfængslet Enner Mark udenfor Horsens, hvor en 22-årig mand slog en medindsat adskillige gange i hovedet med et jernrør. Foto: Claus Fisker

Statsfængslet Enner mark udenfor Horsens. Her ses en del af den 1.400 meter lange ringmur. Foto: Claus Fisker

1 af 2

Den 22-årige mand tog et jernrør fra fængslets fitnesscenter og gemte det under trøjen

I april slog en 22-årig mand og indsat i Statsfængslet Enner Mark en medindsat i hovedet med et jernrør.

Straffen fik den 22-årige i dag i Retten i Horsens: Fem måneders ubetinget fængsel.

Læs også VIDEO: Sjælden næsehornsbaby født i Ree Park

Den 22-årige mand afsonede på daværende tidspunkt en dom for ulovlig våbenbesiddelse.

Han erkendte i dag at have slået den 25-årige medindsatte adskillige gange med jernrøret.

Truet til isolation

Den 22-årige forklarede under retsmødet, at han selv tidligere var blevet overfaldet i Statsfængslet Enner Mark. Og at han ved genindsættelsen i Enner Mark var stødt på de gamle voldsmænd.

I den forbindelse havde den 25-årige og dennes venner truet med at stikke ham med en kniv, hvis han ikke gik i frivillig isolation.

Læs også Fanger klager over flytning til Enner Mark: Nu kigges der på sagen

Den 22-årige forklarede, at han herefter blev så  bange, at han tog et jernrør fra fængslets fitnesscenter og gemte det under trøjen.

Råbte ukvemsord efter dommer

Den 11. april hvor episoden fandt sted var den 22-årige på vej i seng, da han mødte den 25-årige på gangen i Enner Mark.

Sådan ser der ud i en celleafdeling i den særligt sikrede afdeling i Statsfængslet Enner Mark, som blandt andet huser rockere. 

Her mente den 22-årige, at den 25-årige truede ham med en genstand, der lignede en kniv.

Derfor tog han jernrøret frem og slog den 25-årige adskillige gange i hovedet.

Da den 25-årige via et videolink blev forelagt den 22-åriges forklaring om, at han og hans venner forud for episoden skulle have truet den 22-årige, blev den 25-årige meget aggressiv.

Læs også Brand på en terrasse i højhus ved Bruuns Galleri

Det kom til udtryk ved, at han råbte ukvemsord mod både tiltalte, dommeren og de øvrige tilstedeværende i retten.

Herefter vurderede dommeren, at den 25-åriges taletid i retten var slut.

Betinget udvisning

Udover de fem måneders ubetinget fængsel fik den 22-årige en betinget udvisning af Danmark.

01:37

VIDEO: I december var det slut med, at de 228 indsatte i Enner Mark fik julegav fra staten. Se hele indslaget her.

Luk video

Retten lagde skærpende vægt på, at volden var begået i fængslet og at den 22-årige flere gange tidligere var straffet for vold.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig