22-årig mand stukket med kniv: "Du skylder mig penge"

Fire unge mænd på knallert overfaldt 22-årig mand

Den 22-årige mand blev overfaldet på et stisystem bag Ellekærskolen i Aarhus Vest. Foto: Google Street View

Lørdag morgen lidt efter klokken 08.00 blev en 22-årig mand stukket ned i Brabrand.

Overfaldet skete på et stisystem bag Ellekærskolen.

Læs også Massiv kritik af jobcenter: Man bliver psykisk slidt og mødt af mistro

Den 22-åriges kæreste ringede til Østjyllands Politi og fortalte, at hun havde været ude at gå med sin kæreste.

Fire personer på én knallert

På et tidspunkt kom der fire personer kørende på en knallert. Knallerten standsede ved kæresteparret.

To af personerne var danske af udseende. To var somaliske af udseende, heraf havde den ene langt hår.

Læs også Risiko for mere tvang: Succes i psykiatrien kan være slut

En af de fire personer sagde noget i retning af: "Du skylder mig penge."

Herefter fik den 22-årige et stik i venstre side. Formentlig med en kniv. Efter overfaldet kørte de fire mænd i ukendt retning. Den 22-årig er efterfølgende blevet behandlet for sine skader på sygehuset.

Ifølge Østjyllands Politi er motivet for overfaldet ukendt og har formentlig ikke forbindelse til den bandekonflikt, der har været i området.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som har set de fire personer i området. Det kan ske på telefon 114.