Smukfest-spilleplan klar
Festivalen offentliggør spilletider
Er du Smukfest-gænger har du nu mulighed for at lægge en slagplan for, hvornår du skal bevæge dig op mod Bøgescenerne eller P3 Teltet.
Festivalen offentliggør nemlig i dag program med spilletidspunkter.
Her afsløres det blandt andet, at Fallulah indtager P3 Teltet lørdag kl. 22.45, og Skrillex går på Bøgescenerne torsdag kl. 19.45.
Dog er der et par åbne tidspunkter, da bookerne stadig forhandler med artister om disse tider.
Nye navne er blandt andet Tobias Dybvad, der laver en specialudgave af sit populære tv-show i P3-Teltet, Freddy and the Phantoms med support fra Frank Hvam og Chili Klaus.
Der er endnu ikke udsolgt af enkeltdagsbilletter til onsdag og torsdag, oplyser festivalen.
Smukfest 2014 finder sted i dagene 6. - 10. august.